Foråret står lige for døren, og det gode vejr indbyder til mange dejlige udendørstimer under den varme sol. Det er både dejlig afslappende og hyggeligt, at bruge tid udendørs, så hvorfor ikke starte en ny hobby med havearbejde? Havearbejde er sundt for både kroppen og sjælen, og det har flere fordele end du lige går og tror. Læs med her og få 5 gode grunde til, hvorfor du skal gøre have arbejde til din nye udendørshobby!

1. Havearbejde hjælper på stress!

Har du haft en travl dag? Måske er humøret ikke helt i top? Et smut i haven kan faktisk være med til at afhjælpe følelser af stress og frustration. Når du går i haven flytter du automatisk fokus fra tanker om arbejdet eller hverdagens stress og jag. Du fordyber dig i det du arbejdet med, og føler dig til stede i nuet. Derudover er havearbejde en naturlig afslappende måde at motionere på, hvilket automatisk giver humøret et ordentlig boost. Vigtigst af alt, så giver den friske luft og varme sol vores krop energi og en følelse af velvære. Derfor er en tur i haven en ideel måde at afstresse på efter en lang dag!

2. Dyrk lækre råvarer lige uden for dit eget vindue!

Havearbejde behøver ikke kun handle om at gro flotte blomsterbede og buske. Havearbejde kan faktisk også være praktisk i forhold til at få mad på bordet! I haven har du mulighed for at gro alt fra rodfrugter, grøntsager, frugter og bær! Det er en enormt sjov og spændende proces, at kaste sig ud i at gro sin egen mad, og det giver stor begejstring at se de små frø vokse sig til lækre spiselige sager, som du stolt kan servere på spisebordet.

3. Havearbejde er den bedste motion!

Selvom havearbejde er en forholdsvis rolig aktivitet, så er det faktisk også en optimal og effektiv form for motion! Når du går i haven får du styrket din kondition, smidighed og balance på en og samme tid. Du kommer simpelthen til at forbrænde kalorier mens du står med hænderne i bedene, og med blot et par timer i haven har du snildt klaret dagens motion uden at sætte fod i et fitnesscenter. 

4. Lad kreativiteten blomstre

Havearbejde er ikke kun en fysisk krævende hobby, det giver også plads til kreativiteten! Lad dine kunstneriske og innovative evner få frit spil, når du kaster dig ud i havearbejde. Find de flotteste planter, blomster eller grøntsager og skab et æstetisk smukt billede, som vokser mellem dine hænder.

5. Gør din hjerne glad!

Det er ren faktisk bevist at havearbejde udløser glædeshormoner fra hjernen, som automatisk giver dig en følelse af velvære. Effekten af den friske luft og det fysiske arbejde kombineret er garanteret at gøre dig glad i låget!

Med havearbejde får du reduceret din stress, motioneret din krop og glædet dit sind på en og samme tid. Med denne sunde og spændende aktivitet får du plejet både krop og sjæl, så hvorfor ikke lade havearbejdet blomstrer som din nye hobby!